Annonce

Annonce

Søren Bilstrup i høstklar kornmark.

Ølandshvede er en tilbagevendende afgrøde, der ligesom Emmer og enkorn sælges til Aurion. En betingelse for dette er, at Søren Bilstrup ikke kører gylle på den. Derfor eksperimenterer han nu med mobil grøngødning som alternativ. Foto: Karen Munk Nielsen

Søren Bilstrup høster i tre måneder

Med 21 forskellige slags korn, bælgsæd og frøafgrøder i markplanen varer høsten på Lundholm fra juli til oktober. Det kan godt være, at det er dumt, men det er sjovt, synes Søren Bilstrup, der har godt 600 ha under plov.

Godt halvvejs i august går blæsten og bygerne frisk over Salling, og høst er noget, der foregår i ryk. På Lundholm har Claes-mejetærskeren nu stået stille i tre dage, og med 25 mm regn det seneste døgn går der nok endnu et par dage, før den igen kører ud. Søren Bilstrup, der driver Lundholm, tager det nogenlunde roligt, selv om han endnu ikke er halvvejs med høsten.

Han er altid sent færdig.

»Jeg gør mig faktisk umage for at have en lang sæson, så vi kan høste mest muligt selv. Jeg prøver at lave markplanen, så vi høster fra midt i juli til 1. oktober. Der skal være nok at lave hele tiden for medarbejderne. Omvendt skal vi også kunne nå det hele,« forklarer Søren Bilstrup, der har drevet økologisk planteavl i mere end 20 år.

Udsigt til middel høst

I løbet af de næsten tre måneder, høsten varer, æder gårdens gamle, grønne 25 fods Claas-mejetærsker sig igennem 600 hektar korn, bælgsæd og frøgræs. Kan den ikke følge med, får han hjælp af maskinstationen. Hellere bruge 100.000 kr. om året på maskinstation end millioner på en ny, stor mejetærsker. Claas'en skal holde til 2023, er planen.

På nuværende tidspunkt er vinterbyg, hvidkløver, rajsvingel, ærter og karsefrø høstet. Rajgræs er delvist høstet - en del ligger stadig på skår og venter på nogle dages tørvejr ligesom timothe. Høsten slutter i hestebønner, lupin og hamp.

I år ser udbytterne indtil videre fornuftige ud og peger på en middel høst. Hvidkløveren i laden, forventer han, giver 200-300 kg oprenset frø. Vinterbyggen, der er afhentet, har givet 50 hkg/ha, og han er nogenlunde tilfreds med de 20-25 hkg spelt, han har høstet.

»Men lupin, ærter og hestebønner kommer til at skuffe. Det var for tørt under blomstringen, og mange blomster faldt af. Fremavlsærterne har kun givet 20 hkg,« fortæller Søren Bilstrup.

Skårlægger i regn

Søren Bilstrup skårlægger gerne sine afgrøder før høst, når det er muligt. Han har egen skiveskårlægger og pickup og er med egne ord blevet mere modig med årene.

I år ser udbytterne indtil videre fornuftige ud og peger på en middel høst. Timothe ligger på skår og har gjort det et stykke tid, og spørgsmålet er, om den begynder at drysse, inden skåret er tørt nok til at tærske. Græs- og kløverfrø udgør knap 40 procent af Lundholms areal med korn og frø
I år ser udbytterne indtil videre fornuftige ud og peger på en middel høst. Timothe ligger på skår og har gjort det et stykke tid, og spørgsmålet er, om den begynder at drysse, inden skåret er tørt nok til at tærske. Græs- og kløverfrø udgør knap 40 procent af Lundholms areal med korn og frø. Foto: Karen Munk Nielsen

»Jeg er blevet rimelig hård til det. Jeg kan godt finde på at skårlægge en fuldmoden afgrøde. Kapaciteten på mejetærskeren bliver så meget større, når kornet er skårlagt, og det samme gælder på tørreriet. Frøgræs skårlægger vi om natten for at undgå spild. Vi kan også finde på at gøre det i regnvejr, hvis det er blevet vel modent. Jeg har heldigvis en fantastisk elev, der er med på det,« siger Søren Bilstrup, der lige nu går og overvejer, om han skal skårlægge sin modne vinterhvede, der er temmelig grøn i bunden.

Tørrerier arbejder på højtryk

Med så mange forskellige afgrøder i markplanen med enkorn, emmer og andet specialkorn til Aurion, med græsfrø og fremavl og med en højværdiafgrøde som karsefrø, er det en større logistisk opgave at sørge for, at alt bliver tørret grundigt ned.

Det er Søren Bilstrup selv, der lægger ind og passer tørrerierne, men han er også afhængig af dedikerede medarbejdere, der er omhyggelige med at støvsuge og gøre mejetærsker og vogne rene mellem de forskellige afgrøder. Der skal to afgrøder ind på alle tørrerier, og en del af kornet skal sælges i høst for at få det til at hænge sammen.

»Vi er presset på plads, men det er svært at beslutte at investere i større kapacitet, fordi det meste af jorden er forpagtet på femårige aftaler. Jeg har en plan i hovedet, men den er flydende, og der skal mingeleres. Det kan godt være stressende, for jeg ved ikke altid, hvornår afgrøderne skal leveres. Det kan være i morgen, men det kan også blive i februar.«

Dumt, men sjovt

Søren Bilstrups mange og specielle afgrøder giver alt andet lige en masse ekstra arbejde og planlægning.

»Om vinteren, når jeg lægger markplanen, synes jeg, at jeg kan det hele – nu synes jeg måske, jeg har sat rigeligt i gang. Noget af det, jeg gør, er sikkert idioti. Det ville være nemmere bare at dyrke havre og rug, men der er jeg bare ikke. Det skal være sjovt. Karsefrø er alvor, det er en højværdiafgrøde, der bare skal lykkes, men resten skal være sjovt, også for medarbejderne. Det er vigtigt at skabe gode arbejdspladser, og jeg har heldigvis meget dedikerede folk,« siger den 55-årige planteavler.

Flere artikler fra samme sektion

Dyrlægen skal konstatere, at grisen er en han, før økologen må kastrere

Økologiske svineproducenter må ikke kastrere smågrise selv, medmindre dyrlægen har konstateret, at grisen er en hangris først. Hos Trine Sund Kammersgaard frustrerer reglerne, der koster op mod 85.000 kr. om året i dyrlægeregninger.

16-05-2022 5 minutter Svin,   Dyrevelfærd

Drivgangene er den største udfordring for klovsundheden

Klovsundheden betyder meget for koens velfærd, og ifølge en specialist er det drivgangene, som er den største udfordring for økologerne. Man kan dog gøre meget for at forebygge skader.

14-05-2022 5 minutter Dyrevelfærd,   Kvæg,   Afgræsning

Adfærdsbehov kan ikke bare avles væk: »Manglende mulighed for at rode er en af risikofaktorerne bag halebid«

Landbrugsdyr har adfærdsbehov, der ligger så dybt i dem, at det ikke kan avles væk. En gris, som går på stald hele livet, vil have en medfødt trang til at rode i jord og bygge rede, og det har den bedst mulighed for under åben himmel.

12-05-2022 8 minutter Dyrevelfærd,   Forskning